Header

Hudplejerutiner for en smuk og ungdommelig hud

person Udgivet af: Ren Hudpleje list I: Hudpleje access_time Dato: comment Kommentar: 0 favorite Hit: 568

Hudplejerutiner til alle hudtyper

Den ideelle hudpleje.

Hudplejerutiner til alle hudtyper.

Hvis du passer godt på din hud, vil den holde sig sund og smuk, uanset alder.

En god hudplejerutine er når du udfører flere handlinger hver dag som generelt fremmer din huds sundhed og udstråling. En god hudplejerutine starter med nøje udvalgte produkter der arbejder på at understøtte netop de behov din hud har. Rækkefølgen af de produkter du bruger, er også vigtig. Målet er en klarere hud der er sund og stråler og som ser ungdommelig ud, uanset alder.

Ønsker du en sund og smuk hud så læs med her.

Det kan være svært at afgøre hvilken hudtype man har og hvilke produkter man skal vælge for at understøtte hudens behov.

En sund og smuk hud kræver kærlig pleje hver dag. Nogle foretrækker at bruge max 5 minutter om dagen og andre foretrækker at bruge længere tid.

Gør en god hudplejerutine en forskel?

Ja, det gør en stor forskel. Formålet er at forbedre hudens sundhed og udseende og så selvfølgelig at vedligeholde det. En god hudplejerutine involverer daglige rutiner som rens, behandling og beskyttelse. På den måde beskytter du også huden mod forskellige miljøpåvirkninger og hudsygdomme.

Fordele ved en god hudplejerutine.

1. Du vedligeholder din huds sundhed. Du styrker hudens barrierer der beskytter huden mod forurening, UV-stråler og snavs.

2. Ved at udføre daglige rutiner forebygger du samtidig hudproblemer som tørhed, akne, rødme og fedtet hud. Bruger du de rigtige produkter kan du minimere risikoen for at huden kommer i ubalance.

3. En god hudplejerutine forebygger også ældning af huden. Bruger du de rigtige produkter som en god fugtighedscreme, solbeskyttelse og serum kan du reducere fine linjer, rynker og pletter. 

4. En god hudplejerutine kræver at du er vedholdende. Måske kan du ikke se resultater med det samme men i det lange løb vil du opleve at huden bliver mere ensartet, strålende og opstrammet.

5. Den sidste fordel er udelukkende at selvpleje er forkælelse for krop og sind. Det føles godt at gøre noget godt for sig selv og en smuk og velplejet hud booster altid selvtilliden.

Hudplejerutine i den rette rækkefølge

Det er vigtigt at bruge de forskellige produkter i den rette rækkefølge. Det har nemlig indvirkning på produkternes effektivitet og dermed også hvordan resultatet bliver. Du starter altid med de lette produkter som rens, skintonic og serum før du påfører ansigtscremer. På den måde sørger du for at produkterne kan trænge ind i huden og gøre en forskel.

En grundlæggende 3-trins hudpleje består altså af rens, fugt og solbeskyttelse. Det er de vigtigste trin i en god hudplejerutine. En rutine der involverer flere trin som f.eks. serum, eksfoliering og masker kan dog tilbyde en mere målrettet behandling og det er her at du har mulighed for at behandle visse problemer som f.eks. uren hud, akne og pigmentpletter. 

Du kan sagtens undvære en maske eller ansigtsscrub men hvis du bare en gang om ugen kan finde tid til at forkæle din hud med en scrub, kemisk peeling eller ansigtsmaske vil du hurtig mærke og se en forskel.

De fleste mennesker bruger heller ikke en skintonic men en skintonic eller toner er faktisk vigtig fordi den genopretter hudens pH værdi efter vask. En skintonic hjælper også med at fjerne de sidste rester af snavs og makeup og sidst men ikke mindst så er de fleste skintonics beriget med plejende og fugtgivende ingredienser der giver huden yderlige fordele. En ansigtsmist er noget andet og det er også de færreste der bruger en mist i løbet af dagen. Den kan give dit ansigt et" her og nu" fugt boost og den kan bruges når som helst du trænger til at opfriske dit ansigt. 

Når din hud har brug for lidt ekstra forkælelse.

Her kommer ansigtsmaskerne ind i billedet. Der findes masker til alle behov. Masker der virker fugtgivende, masker der virker afbalancerende på uren og fedtet hud, masker der hjælper med at eksfoliere huden og masker der virker opstrammende. Fælles for dem alle er at de højst skal bruges 1-2 om ugen alt efter hvilken hudtype du har. 

Ansigtsolier kan styrke hudens naturlige fugtbarriere og samtidig give lindring og beskyttelse. Så hvis du har en tynd eller tør hud der trænger til ekstra beskyttelse, kan en ansigtsolie gøre underværker da den støtter hudens barriere.

Essence. Det er en blanding af en toner og et serum. Den bruges efter toner. Den indeholder meget aktive og nærende ingredienser der giver huden et ekstra boost af næring og fugt. Samtidig hjælper den huden så den bedre kan optage de efterfølgende plejeprodukter.

En tommelfingerregel er at du efter hvert produkt venter et par minutter med at bruge det næste produkt så huden får tid nok til at optage produkterne.

Hos Ren hudpleje har vi et stort udvalg af lækre økologiske ansigtsprodukter til alle hudtyper.

Gode råd til en perfekt hudplejerutine.

1. Undgå hudplejeprodukter med alkohol, da alkohol kan virke irriterende og udtørrende på huden.

2. Fjern altid din makeup inden du går i seng og bruge milde og gode renseprodukter så dine porer ikke tilstoppes. Det er vigtigt at rense huden for at fjerne makeup, snavs, fedt og forurening hvis du ønsker at holde den sund og frisk. Forurening, snavs og makeup sætter sig i porerne og hvis vi ikke renser huden, risikerer vi at tilstoppe porerne hvilket øger risikoen for at bakterier vil skabe ubalance og at huden derfor kan blive sårbar og irriteret. 

3. Husk at drikke vand nok i løbet af dagen. En fugtighedscreme er ikke nok. Når du drikker nok vand holder du huden fugtmættet og du forebygger samtidig at din hud bliver kedelig og grå.

4. Husk at din hud har andre behov om sommeren end den har om vinteren. Om sommeren har den måske brug for en mere let dagcreme hvorimod vinterens kulde gør at den vil have brug for en mere beskyttende og nærende pleje.

En god hudplejerutine består som regel af 3-5 trin, men du kan sagtens tilføje flere på nogle dage eller i weekenden hvor du har mere tid. 

Trin 1.

En god rutine begynder altid med en ansigtsrens. Rens din hud hver morgen og aften. Især om aftenen er det vigtigt at rense huden for rester af makeup, døde hudceller, forurening og snavs som har samlet sig i løbet af dagen. 

Om morgenen kan du nøjes med en lettere rens for at fjerne snavs og for at opfriske huden og gøre den klar til de efterfølgende produkter. I de fleste tilfælde er lunken vand, en blød vaskeklud og et mildt renseprodukt nok til at rengøre huden om morgen. For meget rens eller for effektive renseprodukter kan nemlig være med til at fjerne hudens egne fedtstoffer og det kan virke udtørrende på huden så den bliver sårbar og irriteret. 

Har du overskud og tid til det så prøv en dobbeltrens. Dobbelt rensning af huden er blevet en populær trend og kommer fra Koreansk hudpleje. Du starter med en renseolie eller rensebalm som fjerner makeup og solcreme fra ansigtet. Derefter bruger du et andet renseprodukt der renser din hud i dybden og fjerner olie, snavs og urenheder. Formålet med denne metode er at skabe en kontrast og du giver din hud bedre betingelser for at optage efterfølgende hudplejeprodukter. Hvis du renser din hud grundigt om aftenen kan du nøjes med en let og opfriskende rens om morgenen. Dobbeltrens anbefales om aftenen. 

Når du har renset din hud, så kan du med fordel bruge en toner. Som nævnt tidligere er der mange fordele ved en toner. En skintonic vil fjerne de sidste rester af makeup og snavs og virker samtidig afbalancerende på hudens pH-værdi. Den virker også forfriskende på huden og giver samtidig et fugtboost. 

Fordele ved at rense din hud om morgenen.

1. Du frisker huden op.

2. Du fjerner overskydende olie fra huden.

3. Du afbalancerer hudens pH-værdi.

4. Du hjælper din hud med at blive bedre til at optage efterfølgende plejeprodukter.

Fordele ved at rense din hud om aftenen.

1. Du fjerner makeup, solcreme, snavs, forurening og urenheder så din hud forbliver sund.

2. Du forbereder den til efterfølgende plejeprodukter/natcremer.

3. Du hjælper huden med at forebygge udbryd som bumser og lignende.

4. Du fremmer hudens cellefornyelse.

5. Du understøtter hudens evne til at regenererer sig om natten.

Her kan du med fordel dobbeltrense huden ved først at bruge en oliebaseret rens der fjerner makeup og olieholdige produkter som en solcreme. Dernæst bruger du et vandbaseret renseprodukt der renser huden. 

Trin 2. Bruges 1-2 gange ugentlig

Eksfolier din hud. Ved eksfoliering menes der både scrub og peeling. Når du eksfolierer din hud fjerner du døde hudceller og stimulerer samtidig dannelsen af nye hudceller. Det gør at din hud vil fremstå mere sund og strålende og samtidig forebygger du bumser og hudorme.

En mekanisk peeling er en peeling hvor du typisk bruger et produkt med små slibekorn. Ved at bruge cirkulære bevægelser sliber de små korn døde hudceller væk og nye hudceller dannes. 

De fleste ansigtsscrub indeholder små korn der er beregnet til ansigtet. De vil altså ikke ridse din hud. Selvfølgelig skal du ikke bruge en bodyscrub i ansigtet da disse ikke egner sig til huden i ansigtet. 

En enzymatisk peeling hvor enzymer arbejder på at forfine hudens struktur og fjerne døde hudceller.

En kemisk peeling virker også eksfolierende på huden men her er det syrer der gør arbejdet.

AHA syrer kan enten bestå af frugt eller mælkesyre. AHA peeling trænger dybere ned i huden hvor syrerne bidrager til dannelsen af nye hudceller og giver en mere ensartet hudtone, tilfører mere fugt og gør hudens overflade mere fin ved at reducere størrelsen på porerne. Tilsammen giver det en mere strålende og levende hud. 

BHA. 

BHA-syrer er en anden slags syrer, nemlig salicylsyre der virker ved at det opløser fedt, bekæmper bakterier og giver en let eksfoliering.  Salicylsyre anbefales ofte til hudtyper med akne, hudorme og udvidede porer.

Eksfoliering af huden anbefales 1-2 gange om ugen. Det er altså ikke noget du skal gøre hver dag.

Trin 3.

Har kan du vælge specifikke produkter som er målrettet særlige behov. Det kan dreje sig om at forebygge ældningstegn, fugttab eller lignende. Det kan også være du ønsker at forbedre din huds tilstand ved at forkæle den med ekstra plejende produkter eller det kan dreje sig om at komme allerede eksisterende problemer til livs. Serummer er lette og designet til at kunne trænge dybt ned i huden. Fordele ved at bruge et serum er at du oplever hurtigere resultater, huden får tilført mere fugt, huden bliver mere glat og den stråler mere. Du kan godt undvære et serum, men det er her du har mulighed for at målrette din hudpleje og komme eventuelle hudproblemer til livs.

Trin 4.

Fugt. Uanset hudtype så har din hud brug for fugt. I nogle tilfælde kan fedtet hud skyldes at huden faktisk er dehydreret og derfor prøver at kompensere for den manglende fugt ved at producere mere olie. Dagcremer eller fugtighedscremer tilfører essentiel fugt til huden og sørger for at holde huden sund og beskyttet. En fugtmættet hud er langt bedre beskyttet mod miljøpåvirkninger end en dehydreret hud er. Hvis du har fedtet hud, skal du stadig tilføre fugt, men her kan du vælge en let creme eller blot en solcreme i stedet. Bruger du make-up vil en fugtmættet hud også fungere som en god makeupbase.

En øjencreme er specielt designet til at kunne bruges på den sarte hud omkring øjnene. Den hjælper med at holde huden fugtmættet, reducere rynker, fine linjer, mørke rande og hævelser. Hvis du ønsker at forebygge ældningstegn, er en god øjencreme vigtig. Du kan godt undvære en øjencreme. Især unge mennesker eller personer med fedtet hud kan opleve at en almindelig fugtighedscreme er tilstrækkelig. 

Trin 5.

Når du har tilført huden fugt er det vigtigt at beskytte huden mod solen. Solbeskyttelse enten i form af en solcreme eller en ansigtscreme med solfaktor beskytter din hud mod skadelige UV-stråler som kan forårsage pigmentpletter og for tidlig aldring. Ønsker du at bevare en ungdommelig hud der stråler så husk at bruge solbeskyttelse.

Hudplejerutine om aftenen.

Som nævnt tidligere er det vigtigt at rense din hud om aftenen. Her kan du med fordel dobbeltrense din hud. Ved at rense din hud i dybden får du fjernet rester fra makeup, solcreme, forurening og snavs der har ophobet sig i løbet af dagen. Du hjælper huden med at forebygge udbrud og understøtter samtidig hudens cellefornyelse og evne til at reparerer sig selv.

Du kan også med fordel bruge en toner om aftenen for at fjerne de sidste rester af snavs og makeup. 

Bruger du et serum om aftenen kan det sagtens være det samme serum som du bruger om morgenen, men du kan også vælge at bruge et serum med et andet formål så du på den måde kan fokusere på andre hudproblemer. Det kan også være at du blot ønsker at booste huden med mere fugt om aftenen ved at vælge et helt almindeligt serum med hyaluronsyre. Vær opmærksom på at nogle serummer kan indeholde ingredienser der gør huden lysfølsom så det på den måde vil være oplagt at bruge dem om aftenen. Til sidst kan du afslutte din hudplejerutine med en god natcreme og eventuelt en øjencreme. Mens en dagcreme giver beskyttelse og fugt om dagen er en natcreme anderledes i det den som regel er rigere på næring og derved er designet til at understøtte hudens naturlige reparationsproces. Det er om natten huden regenererer sig så det er vigtigt at din natcreme indeholder en højere koncentration af aktive stoffer. 

Mere forkælelse til huden.

Som nævnt i trin 2 kan du gøre yderligere for at få en sund og smuk hud. 

Ansigtsmasker. Det kan være alt fra sheet masker (stofmasker), lermasker, fugtgivende og eksfolierende masker. De forkæler din hud og er udviklet til at kunne hjælpe huden med at komme eventuelle hudproblemer til livs. 

Eksfoliering. Som nævnt tidligere er der mange fordele ved at eksfoliere huden 1-2 gange om ugen. Det er med til at forny huden, forbedre din hudtone og rense din hud i dybden. Det forebygger tilstoppede porer og er med til at fjerne døde hudceller. Der findes om sagt 2 forskellige måder hvorpå du kan eksfoliere huden. Alt efter din hudtype kan du vælge mellem en mekanisk scrub eller en kemisk eksfoliering som AHA eller BHA-peeling. 

Der er stor forskel på om du har moden hud, fedtet hud, akne, pigmentpletter eller tør og sart hud. Det vigtigste er først og fremmest at kende sin hudtype før du kan gå i gang med din nye rutiner.

Kend din hudtype!

Din hudtype forbliver den samme men din huds tilstand kan godt forandre sig alt efter årstid, livsstil og alder. Vi er født med vores hudtype og det vil ikke forandre sig, men hudtilstanden ændrer sig ofte. F.eks. er en sart hudtype en af de mange hudtyper der findes. Det betyder at man er født med en sart hud der nemt reagerer på temperaturskift, specifikke ingredienser osv. Sensitiv hud er ikke en hudtype men derimod en tilstand huden midlertidig er i. Det kan være at nogle faktorer som f.eks. solskoldning har rykket ved hudens balance. Det er selvfølgelig vigtigt at man kender sin hudtype for ellers kan man komme til at bruge de forkerte produkter og derved skabe ubalance i huden. Måske har du brugt produkter der er for skrappe eller for udtørrende og huden har forsøgt at kompensere for det ved at producere for meget hudfedt. Det er en måde hvorpå huden har forsøgt at beskytte sig selv på og pludselig begynder huden at føles fedtet selvom den i virkeligheden er tør. 

Vi vil nu komme ind på de forskellige hudtyper. Overordnet er der 5 forskellige hudtyper som beskrives herunder.

Den normale hudtype.

Den normale hudtype er den hudtype som de fleste mennesker ønsker. En normal hudtype er smidig og i balance. Den er langt fra ”normal” selvom den betegnes som den ”normale” hudtype. De fleste mennesker har desværre ikke en normal hudtype. En ”normal hudtype” betyder faktisk at normale niveauer af fugt og fedt er til stede i huden. 

1. Den føles ikke tør og heller ikke fedtet. 

2. Strukturen er glat og porerne er ikke synlige. 

3. En klar og strålende teint

4. God blodcirkulation

5. En normal hudtype får sjældent bumser.

6. En normal hudtype ændrer sig ikke ret meget ved sæsonskift.

7. Langt de fleste produkter tolereres.

Rens: Har du en normal hudtype kan du i princippet bruge alle typer ansigtsrens. Du kan vælge mellem renseskum, lotion, mælk, creme, olie, micellar water eller en mild ansigtssæbe.

Skintonic: Har du en normal hudtype kan du også bruge alle slags tonere. En toner virker ved at den gør huden mere modtagelig overfor efterfølgende plejeprodukter. 

Serum: Et serum er et koncentreret produkt med en høj procentdel af aktive stoffer, og der findes i princippet et serum for ethvert behov. Så selvom du har en normal hudtype kan du med fordel sagtens bruge et serum hvis du ønsker at forkæle din hud med ekstra fugt, mere glød, vitaminer, peptider eller måske du har fået enkelte solskader og ønsker at reducere eventuelle pigmentpletter. 

Dag/natcreme: Gå altid efter en fugtgivende dagcreme selvom du har en normal hudtype. Huden kan aldrig få for meget fugt. Husk også at bruge solbeskyttelse så du undgår solskader og for tidlig ældning af huden. Huden kan optage flere vitaminer og andre aktive stoffer om natten, derfor er det en god ide at vælge en lidt rigere natcreme der kan arbejde mens du sover.

Øjencreme: Vælg en øjencreme der giver fugt da den vil forebygge alderstegn omkring øjnene. Øjencremer med C-vitamin lysner øjenområdet op og samtidig indeholder den antioxidanter. 

Ansigtsmasker: Har du en normal hudtype er det stadig vigtigt at rense din hud i dybden mindst 1 gang om ugen. Det kan være en dybderensende ansigtsmaske eller en scrub/peeling 1-2 gange om ugen. Du kan også vælge en ansigtsmaske du skal sove med.

Få hjælp til at finde de rette produkter der passer til netop din hudtype. Klik her

Kombineret hudtype.

Har du blandet/kombineret hud så har du en kombination af flere forskellige hudtyper og derfor har din hud også forskellige behov. En kombineret hudtype er den allermest almindelige hudtype. Udfordringen med en kombineret hud er at finde produkter som både fungerer til fedtet og tør hud og det er svært. Derfor kan du med fordel kombinere produkter, så du f.eks. bruger et produkt i T-zonen og et andet produkt til de områder i ansigtet hvor huden er tør. Det hjælper heller ikke at rense huden for meget i forsøg på at udtørre T-zonen. Hvis du bruger et renseprodukt der virker for udtørrende, kan du ende med at huden prøver at kompensere ved at producere endnu mere olie end før og så har vi en ond cirkel. Brug et mildt renseprodukt, og vælg eventuelt kun at bruge en vaskeklud og lunkent vand om morgenen for ikke at udtørre huden.

1.Det kan være at din hud er fedtet i T-zonen, pande, næse og hage. 

2. Resten huden i resten af ansigtet kan være tør, især kinderne føles tørre.

3. Din porer er som regel også mere tydelige. 

4. Du har tendens til at udvikle hudorme omkring næsen.

5. Du oplever nogle gange at kinderne bliver røde.

Ansigtsrens: Har du en kombineret hudtype kan du i princippet bruge de fleste renseprodukter men igen skal det nævnes at langt de fleste skummende renseprodukter kan være for skrappe og fjerne for meget af hudens egne fedtstoffer.

Vælger du en rensegel eller renseskum skal den være meget mild. Har du kombineret hud skal du ikke være bange for at bruge et renseprodukt som er lidt federe i det som f.eks. en rensemælk eller en rensebalm.

Skintonic: Brug en mild skintonic eller en skintonic til kombineret hud. En skintonic vil også virke sammentrækkende på porerne og vil derfor få din hud til at fremstå mere ensartet. En skintonic der virker afbalancerende på huden er god hvis du har kombineret hud. Vælg altid en mild skintonic uden alkohol.

Serum: Da din hud har forskellige behov, er det vigtigt at vælge et serum til det behov du ønsker at hjælpe huden med. Du kan sagtens bruge et serum der virker afbalancerende eller pore-reducerende på netop de områder hvor din hud er fedtet. Du kan også gå efter et allround fugtende serum da fedtet hud også har brug for fugt. 

Dag/natcreme: Brug en dagcreme der er beregnet til kombineret hud. Produkter der både kan håndtere en fedtet T-zone og tørre kinder kunne f.eks. være en gel-creme der er lidt lettere i konsistensen, men stadig er fugtgivende. Natcremen må godt være rig på fugt og andre næringsstoffer. En kombineret hud har brug for både fugt og en matterende effekt. Zink skaber balance i huden og efterlader samtidig huden silkeblød. 

Ansigtsmaske/peeling.

Man kan let komme til at være lidt for ivrig fordi man ønsker at komme eventuelle hudproblemer til livs, men igen skal det nævnes at man med fordel kan holde lidt igen med både renseprodukter og eksfoliering hvis du har en kombineret hud.

ler masker er gode til kombineret og fedtet hud. Du kan med fordel kombinere flere ansigtsmasker på en gang. Brug kun disse masker 1 gang om ugen.

Ønsker du at eksfoliere din hud så gå efter en mild frugtsyre peeling.

Få hjælp til at finde de rette produkter til netop din hudtype. Klik her.

Fedtet hud.

Har du fedtet hud producerer din hud mere olie og huden vil fremstå mere skinnende. Mange mennesker med fedtet hud og akne har en tendens til at rense huden mere end den har godt af. Det kan ende med at huden bliver endnu mere irriteret. Det er selvfølgelig vigtigt at rense din hud for at fjerne ophobet talg og snavs, men det skal være milde renseprodukter og du kan som nævnt tidligere nøjes med at bruge lunken vand og en blød vaskeklud om morgenen. Fedtet hud er en af de mest udbredte hudtyper. Du kan sagtens have fedtet hud uden at den er uren, men risikoen for at udvikle uren hud er større fordi fedtet hud har en tilbøjelig til at få tilstoppede porer.

1. Du har udvidede porer

2. Du har tendens til hudorme og bumser

3. Der ses ofte talgknopper og hudfarven vil være en smule grålig.

4. Din hud føles generelt fedtet, både med og uden makeup.

5. Din hud har tendens til at skinne i løbet af dagen, også lige efter du har renset den.

6. Din hud kan ikke lide en for fed creme.

7. Du har færre rynker end dine jævnaldrende.

8. Den makeup du lægger, holder ikke længe.

Ansigtsrens: Gå efter renseprodukter der er skræddersyet til fedtet hud. Det kan både være en oliefri face wash til fedtet hud eller en renselotion til fedtet hud. 

Skintonic. Igen bør du gå efter en skintonic der er udviklet til fedtet hud for at fjerner overskydende olier fra huden. En skintonic med BHA-syrer er god til fedtet hud.

Serum. Den må gerne indeholde aktive ingredienser der hjælper med at afbalancere huden så den ikke producerer så meget sebum. Gå efter et serum med matterende effekt.

Dag/natcreme. Gå efter en creme der ikke er for fed eller olieholdig. Som natcreme kan du godt bruge en lidt rigere creme men den må stadig ikke være for fed. Gå efter en let dagcreme eller en ansigtsgel fremfor en almindelig creme. Vælg et produkt der indeholder ingredienser der mindsker fedt, talg og urenheder. Salicylsyre og Tea Tree er ideelle til fedtet hud. A-vitamin egner sig også til den fedtede hud.

Ligesom dagcremen bør du gå efter en natcreme der er lettere i konsistensen og ikke indeholde for meget olie. Den må til gengæld gerne indeholde masser af fugt. Vælg en afbalancerende natcreme eller gel.

Øjencreme. Uanset hudtype er det vigtigt at beskytte huden omkring øjnene. Øjenomgivelserne har brug for fugt og antioxidanter for at opnå en sund og beskyttet hud.

Ansigtsmasker.

Gå efter en maske til uren hud og en maske der virker dybderensende. Du bør samtidig bruge en peeling 1-2 gange om ugen for at fjerne døde hudceller. Den må gerne indeholde salicylsyre eller frugtsyre.

Se vores bud på produkter der passer til den fedtede hudtype.

Tør hud.

Denne hudtype mangler ofte fugt og fedt. Hudens barrierer er ofte svækket fordi den tørre hud mangler beskyttelse. Der kan ses blodsprængninger og den tørre huds tilstand forværres ofte når det er vinter. Tør hud mangler som regel både fedt og fugt. Huden kan føles tør og den mangler fylde. Hudens tilstand kan forværres når du fylder 50 år fordi huden efter de 50+ producerer mindre fedt. Hvis huden er meget, tør kunne den godt minde om en følsom hud, fordi hudbarrieren er svækket.

1. Din hud har tendens til rødme

2. Din hud ser mat ud og føles tør og stram

3. Din hud kan i visse tilfælde føles ru.

4. Dine porer er næsten usynlige.

5. Du føler at din hud hele tiden hungrer efter mere fugt og olie.

6. Produkter absorberes næsten for hurtigt.

7. Du får sjældent bumser.

8. Når du sørger for at give huden nok fugt, kan du tydeligt se en forskel og du ser færre rynker.

Ansigtsrens: Vælg et renseprodukt der samtidig giver masser af fugt. Rensecremer, rensemælk og renselotion sørger for at holde din hud fugtmættet. En ansigtssæbe kan også bruges men så skal du gå efter en såkaldt rensebar der ikke er en sæbe men derimod en solid bar der også er mere pH-venlig end en almindelig sæbe.

Skintonic: Vælg en skintonic der er beregnet til tør hud. Vælg en skintonic med fugtgivende ingredienser som f.eks. hyaluronsyre, glycerin, aloe Vera.

Serum: vælg et serum der fugtgivende, såsom hyaluronsyre. Du kan også vælge et serum baseret på fede olier som vil mindske, tør hud og give ekstra beskyttelse. 

Dag/natcreme: Gå efter en federe dagcreme eller en dagcreme der er rig på fugtgivende ingredienser.  

Det samme gælder valget af din natcreme. Du kan med fordel vælge en fed natcreme der er rig på fedtstoffer og fugt. Salicylsyre eller frugtsyre hjælper med at fjeren døde hudceller. 

Øjencreme. Det er vigtigt at bruge en god og nærende øjencreme da fine linjer og rynker ofte viser sig ved tør hud. 

Ansigtsmasker. Fugtgivende masker, en mild skrub og peeling kan alle bruges ved tør hud. 

Fugtspray eller ansigtsmist. Brug gerne en ansigtsmist i løbet af dagen for at friske din hud op med masser af fugt.

Få hjælp til at finde de rette produkter til netop din hudtype. Klik her.

Sart hud.

En sart hud er en hud der meget nemt reagerer på temperatursvingninger og hudplejeprodukter, herunder også makeup.

Mange tror at en sart hud er lig en tør og sensitiv hud men det forholder sig faktisk omvendt. Har du sart hud er den faktisk ofte fedtet og der ses ofte urenheder og bumser.

1. Din hud ændrer sig ofte når årstiderne skifter.

2. Du oplever at de fleste produkter og makeup giver dig bumser.

3. Din hud kan bedst lide få produkter

4. Du har tendens til rødme, allergi og udslæt.

5. Din hud tolererer ikke særlig godt produkter som f.eks. ansigtsskrub og kemisk peeling.

6. De fleste produkter svier på din hud.

Ansigtsrens. Har du sensitiv hud, bør du vælge en meget mild renselotion eller rensemælk der er rig på fugtgivende ingredienser. Vær opmærksom på om der er alkohol eller parfume i da disse kan få huden til at reagere.

Skintonic. Det skal være en meget mild toner beregnet til sart hud som kan beskytte mod irritationer og rødme.

Serum: Gå efter et serum der virker genopbyggende, er rig på antioxidanter og fugt som vil styrke din hud og beskytte den dagen igennem. 

Dag/natcreme. En god men mild dagcreme. Husk solbeskyttelse med høj SPF. Natcremen bør have beroligende og nærende egenskaber.

Natcremen bør være rig, plejende og fugtgivende og skal indeholde beskyttende ingredienser. 

Øjencreme. Huden omkring øjnene er i forvejen sart, så er din hud sensitiv bør du vælge en øjencreme med antioxidanter og fugt. Mangler huden fugt vil fine linjer og rynker fremstå tydeligere. 

Ansigtsmasker. Ved sart hud bør du højst bruge en maske en gang om ugen og den må gerne indeholde beroligende ingredienser. En maske der genopretter hudbarrieren, er ideel til sart hud.

Få hjælp til at finde de rette produkter til netop din hudtype. Klik her.

Din huds tilstand

Som nævnt før er din hudtype og din hudtilstand 2 forskellige ting. Det er vigtigt at man først og fremmest kender sin hudtype så du på den måde kan vælge produkter der rent faktisk virker for dig. Det er lettere at vælge hudplejeprodukter der gør en forskel og samtidig understøtter den hudtype du er.

Din huds tilstand forandrer sig konstant. Tilstanden kan påvirkes af alt fra dine hormoner, den mad du spiser, vejret, de hudplejeprodukter du bruger og om du er stresset. I de perioder kan du opleve at huden bliver lettere rød, tør eller der kommer udbrud af bumser.

Sensitiv hud.

Denne hudtilstand kan opstå uanset hvilken hudtype du har. Forskellige faktorer som temperatur, soleksponering, hudplejeprodukter, kost og bakterier kan rykke ved din huds balance og gøre den ekstra sensitiv. 

1. Du oplever at rødme kan opstå pludseligt og din hud føles varm.

2. Din oplever at huden klør og svir.

3. Du får pludselig et udbrud af bumser, som du normalt aldrig får.

4. Din hud reagerer pludseligt negativt på nye produkter. 

Andre hudtilstande kan være bumser og hudorme hvor din hud er tilstoppet.

En helt tredje tilstand er at din hud er fejlbehandlet. Du har brugt de forkerte produkter eller du har ikke plejet din hud i lang tid. Denne tilstand kan dog let behandles hvis du skifter til milde plejeprodukter i et stykke tid så din hud igen kan komme i balance. 

Moden hud.

Moden hud er ikke en hudtype så som udgangspunkt skal du først og fremmest kende din hudtype før du vælger de rette renseprodukter. Dernæst kan du implicere serum, dagcremer og natcremer mm. der understøtter den modne hud.

Kommentarer

Indsend kommentar


Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Januar Februar Marts april Maj Juni Juli august september Oktober november december